Gå til hovedindhold

Nyhedsbrev april #4

Kære Hemligtomtar!

Dagens nyhedsbrev fokuserer på fredsforhandlingerne mellem Rusland og Ukraine, hvor både USA, EU og - tilsyneladende - også en nordisk præsident lader sin stemme blive hørt. Der tegner sig et billede af et amerikansk fredsudspil, der til forveksling kunne være formuleret af Putin selv, bortset fra, at meget lidt peger på, at Rusland faktisk ønsker en fred. 

Samtidig fremstår både Ukraines og EUs forslag som rimelige set fra deres perspektiv, men næppe realistiske, hvis målet er russisk accept. Der er intet, der tyder på, at Rusland vil imødekomme ønsker, der ligger tæt på Ukraines. Derfor er der aktuelt meget lidt, som peger på en snarlig fred i Ukraine.

Fred er der heller ikke i Jammu og Kashmir, hvor et terrorangreb for otte dage siden har bragt hele regionen i højeste beredskab.

De seneste 80 års historie viser, at der hurtigt kan bryde krig ud mellem Pakistan og Indien, men den forventede konsekvens af sidste uges terror bliver formentlig et mindre afgrænset angreb på paramilitære i træningsanlæg inde i Pakistan. De seneste årtiers parakrig i og omkring Jammu og Kashmir er måske den fremtid Ukraine kigger ind i, hvis der opnås en våbenhvile, men ikke en fredsaftale.

God fornøjelse!

Med Putin og Trump ved magten i henholdsvis øst og vest er de to traditionelle stormagter fra Den Kolde Krig blevet overtaget af to ledere, der har helt andre visioner end de politikere, der styrede stormagterne fra 1945 til 1992. Yuri Felshtinsky vil i samtale med Det Hemmeligste fortælle om hvilke magtstrukturer, der har bragt disse to ledere til magten, og hvilken verdensorden vi derfor kommer til at leve i, og med, de kommende år. 

Yuri Felshtinsky er en russisk-amerikansk historiker og forfatter. Han har udgivet flere bøger om russisk politik og efterretningstjenester og deltager ofte i internationale medier som ekspert i emner relateret til russisk historie, sikkerhed og statslige strukturer. Sidst Yuri besøgte København, lagde han også vejen forbi studiet – det resulterede i Det Hemmeligste-afsnittet “Krigen ingen må vinde”, som du kan finde her. 

Foredragsbilletter kan købes her:

Nu spilles: Død over våben - afsnit 1: 'Han blev skubbet, han blev skubbet'

Død over våben - afsnit 1: 'Han blev skubbet, han blev skubbet'

0:00 / 1:17:40