Gå til hovedindhold

Nyhedsbrev november #1

Kære Hemligtomtar

Vi genbesøger Findsen-sagen og må gribe i egen barm, for hvad ved vi egentlig om SM-sex og cykler? Men hvad værre er, så har Danmark fået retten i Lyngbys ord på, at chefen for politiets efterretningstjeneste løj for landets toppolitikere.

Dagens nyhedsbrev finder du her. God fornøjelse.

Kommende begivenheder

The Conversation filmvisning og talk Cinemateket

16. november: Filmvisning & talk med tidl. PET-chef Frank Jensen 

Vi har lejet Cinematekets store sal for at invitere til en særlig visning af The Conversation, Muffs yndlingsfilm(!), en neo-noir om overvågningseksperten Harry Caul (Gene Hackman), der bliver hyret til at optage en samtale mellem et ungt par, mens de krydser San Franciscos travle Union Square. Coppolas film, der i 1974 vandt Guldpalmen, virkede særligt vedkommende i kølvandet på Watergate-skandalen, som få år tidligere havde åbnet amerikanernes øjne for de alvorlige følger af aflytning. 

Aftenen starter med at Frank Jensen fortæller om den hemmelige aflytnings kerneproblem: Hvad taler de om? For en ting er at kende ordene, noget andet er at forstå hvordan de betydningsmæssigt bruges af specifikke mennesker i specifikke situationer. Hvor står den karrusel, der tales om i Det Hemmeligste Af Det Hemmelige? Betyder “måske” ja eller nej? 


Vi glæder os! 

20. november: Hybridkrig og truslen mod Norden


Vi er vidne til, at Rusland fører hybridkrig mod Europa med øget brug af bl.a. desinformation, cyberangreb, spionage og sabotage af kritisk infrastruktur. Hvad har det af konsekvenser for det aktuelle trusselbillede i Danmark og Norden? Kom med til et sjældent udbudt foredrag, hvor Anders Christiansen og Christian Kirk Muff giver deres unikke perspektiv på Europas aktuelle sikkerhedspolitiske situation.

Nu spilles: Død over våben - afsnit 1: 'Han blev skubbet, han blev skubbet'

Død over våben - afsnit 1: 'Han blev skubbet, han blev skubbet'

0:00 / 1:17:40