Nyhedsbrev maj #2
Kære Hemligtomtar!

I starten af denne uge talte Yuri Felshtinsky for 300 personer på to maj-aftener, hvor sommeren for første gang kunne mærkes. Det er meget motiverende for os at opleve den store interesse for de tunge og komplekse emner, som Yuri tager op.
Yuris foredrag efterlod os med mange tanker og paradokser. I dagens nyhedsbrev trækker vi de store linjer fra Yuris perspektiv og forsøger at forstå den paradoksale situation, vi står i. Den er paradoksal, fordi situationen, sammenlignet med Den Kolde Krig, er nærmest den samme – bare vendt på hovedet.
I dag åbner vi også for billetsalget til Palme-foredragene i weekenden d. 14./15. juni. Her vil Lars Borgnäs holde et foredrag om sit arbejde med Palmemordet efterfulgt af Det Hemmeligste. Vores foredrag har titlen "Lennart-gruppen" og vil føre publikum ind i den gruppe, der i alle årene har spøgt bag alle andre spørgsmål. Vi går i foredraget længere end klogt er, og afspiller lydklip og andre optagelser, som vi ikke burde spille…
God fornøjelse!

Den svenske journalist, Lars Borgnäs, har dækket mordet på Olof Palme i snart 40 år. Det er i høj grad med afsæt i hans arbejde at Det Hemmeligste Af Det Hemmelige eksisterer. Hør Borgnäs fortælle om de store linjer og centrale detaljer i hans syn på mordet.
For første gang går vi offentligt i dybden med Lennart-gruppen – den mytiske celle, som flere centrale kilder i efterretningstjenesterne har peget på som hovedmistænkte i mordet på den svenske statsminister. Vi har interviewet nøglepersoner, der kender gruppen og dens medlemmer. Det bliver eksplosivt, og det markerer, at Det Hemmeligste Af Det Hemmelige er tættere på at afslutte den store teori om mordet.
Foredragsbilletter kan købes her:
