Nyhedsbrev juni #2
Kære Hemligtomtar!
Højsommeren står for døren, men vi kører på fuld kraft i Det Hemmeligste Af Det Hemmelige. I dette nyhedsbrev løfter Anders sløret for, hvad der venter i juli, og der er blandt andet både Palmenyt og en ny miniserie i fire afsnit at glæde sig til.
Og så vender vi blikket mod det kommende amerikanske præsidentvalg, hvor Muff, som reaktion på nattens katastrofale debat mellem Joe Biden og Donald Trump, deler sin frustration over de amerikanske præsidentkandidater. Og så vil vi gøre opmærksom på, at nyhedsbrevet ikke udkommer i juli måned, men vender stærkt tilbage i august.
God læsning og god sommer!
Juli i Det Hemmeligste Af Det Hemmelige
I kan roligt gå sommeren i møde. Vi skruer nemlig ikke ned for antallet af afsnit af Det Hemmeligste Af Det Hemmelige. Tværtimod.
Her følger en spiseseddel over, hvad vi har på menuen i juli måned.
The Smoking Bullet
I ‘Verdens Største Historie’ udgiver vi meget snart et af vores mest eksplosive afsnit (!).
Ingen er nogensinde kommet til bunds i sagen om den enkelte kugle, som blev fundet af toldvæsenet under en ransagning hjemme hos den kontroversielle politibetjent Östling.
Kuglen var af samme type, som dræbte Olof Palme.
Den svenske researcher Staffan Landin har gravet dybt i de tekniske undersøgelser af kuglen, og sammen med vores faste researchkollegaer Simon Lundell og Jonas Nyman, fremlægger han et foruroligende resultat. Glæd jer!
Den ægte Indiana Jones
Over fire afsnit tager dokumentarfilminstruktøren Andreas Dalsgaard jer med på en eventyrlig rejse i fodsporene på den danske arkæolog Frans Blom - som flere hævder er inspirationen til filmhelten Indiana Jones.
Men Frans Blom er meget mere end det. Han er ildsjæl, drukkenbolt, fantast, overmenneske, pioner og besat af Mayafolkets kultur. Da Andreas Dalsgaard samtidig er en fremragende fortæller, lover vi jer en voyage, som er bedre og mere inspirerende end et rejseselskab kan tilbyde.
En bulgarsk karrusel på speed
Mens vi (Muff og AC) er besatte af Palmemordet, har den danske journalist Ulrik Skotte en næsten tilsvarende lidelse. Han har siden 1994 været optaget af et mord i London i 1978 - det såkaldte paraplymord. Offeret var en bulgarsk afhopper, og sagens hovedmistænkte er en italiensk mand bosat i Danmark.
Skotte udgiver i juli en bog om sagen på det engelske forlag WH Allen, som er del af den anerkendte udgivervirksomhed ‘Penguin’.
Ulrik Skotte har i årenes løb været på en bevidsthedsudvidende karruseltur med paraplymordet for - nøjagtigt som med Palmemordet - er han kommet ind i en verden, hvor vov bliver til mjav, og Gladio spøger i baggrunden.
Fransk vask og belejlig kræftsygdom
Derudover har vi nyt afsnit i ‘Follow The Money,’ som kun bliver mere og mere tosset med ‘belejlige’ kræftdiagnoser og ekstravaganza for viderekomne. Derudover så inviterer vi os selv til fransk vask og strygning, når den førnævnte Ulrik Skotte giver efterkritik og stiller ubehagelige spørgsmål til ‘Verdens Største Historie.’
Med andre ord: Glæd jer til juli måned med Det Hemmeligste Af Det Hemmelige i ørene.
______
AC
Djævelens alternativ
Der er, for mig, mange grunde til at glæde sig over ikke at være amerikansk statsborger i disse år. Som en der anser den amerikanske uafhængighedserklæring for at være den smukkeste tekst i verden, med dens anerkendelse af menneskets frie ret til at vælge og søge sin egen form for lykke i et lovreguleret land uden en klasse af mennesker, der har medfødte rettigheder, er det en trist ting at glæde sig over. Sammen med Frankrig var det United States of America, der viste verden, at et folk kan samles om fredelige valg og fredelig overdragelse af magten mellem forskellige fraktioner og partier i landet.
Fordi USA var i det demokratiske førersæde for 250 år siden, fordi USA siden 2. verdenskrig har været den stærkeste militære magt i verden, og fordi den amerikanske økonomi er lokomotivet i den vestlige verdens produktionsmaskine, er et amerikansk valg af interesse og betydning for mig. Mange gange har jeg været ærgerlig over ikke at kunne stemme til det amerikanske præsidentvalg.
Sådan har jeg det ikke denne gang. Som det ser ud lige nu, ville jeg ikke kunne stemme på nogen kandidat til det amerikanske præsidentvalg. Det er usædvanligt for mig. Og det er altså ikke fordi at jeg er kræsen, der har aldrig været en kandidat, som jeg synes var rigtig, rigtig god. Og der har aldrig været et ledende parti, som jeg mente var sundt i sine værdier og håndtering af magt. Alligevel ville jeg have kunnet sætte mit kryds ved en kandidat. Det ville jeg ikke kunne denne gang.
Situationen er den, at alle de kandidater, der har gang i en præsidentkampagne lige nu, skræmmer mig fra vid og sans.
Trump tror jeg arbejder eksklusivt for to dagsordener: Sin egen private, der handler om at berige sig selv og sin familie og opnå immunitet mod den kriminalitet, han lader til at have begået, som en naturlig følge af hans anden dagsorden, som er at tjene Putins interesser. Jeg er klar over, at Trump ikke er dømt eller endog anklaget for at tjene Putins interesser, men den eneste måde at Trumps ageren i mere end ti år giver mening, er ved at forstå ham som Putins aktør. Jeg er nødt til at nævne, at jeg med egne øjne og ører af en insider i transaktionerne har fået forklaret, hvordan Putin har hjulpet Trump gennem tiden, når Trump har manglet penge. Når jeg ikke kan fremlægge beviserne for hvad jeg så, skyldes det sikkerheden for kilder, som har vist mig enorm fortrolighed og jeg kan aldrig afsløre kildernes identitet, hvilket betyder, at jeg lige nu ikke kan komme dette forhold nærmere. Andet end at sige, at hvis jeg stemte for Trump, ville jeg være overbevist om, at jeg i virkeligheden stemte for Putin. Og det sker ikke, selv med en pistol for panden.
Derfor burde sagen være klar, jeg ville stemme for Demokraternes kandidat, den siddende præsident Joe Biden. Faktisk burde sagen være krystalklar, for jeg mener at Joe Biden i sin første valgperiode, set fra et europæisk perspektiv, har været en af de bedste amerikanske præsidenter nogensinde. Den amerikanske indsats før russernes invasion i Ukraine var helt anderledes og meget effektiv i forhold til at forene europæerne og brug af frugterne fra de hemmelige tjenesters arbejde i offentligheden. Biden og USA fortalte os allesammen, at russerne ville invadere Ukraine mange måneder før det skete. Derefter lykkedes det Bidens administration at skabe sammenhold og enighed blandt de europæiske stater på en måde der har besværliggjort Putins sædvanlige taktik, nemlig en orkestreret splittelse mellem Europas stater. Biden og hans folk har gjort så godt et stykke arbejde i forhold til at fastholde et samlet Europa, at vi ikke tænker på, hvor usædvanlig den europæiske enhed i forhold til Ukrainekrigen er. Og hvor stor en del af det forhold USA og Biden kan tage æren for.
Sagen er bare at Joe Biden ikke lader til selv at kunne tage tøj på længere. Jeg er i tvivl om, hvorvidt han, når vi når til valget i november, ved, om undertøj skal udenpå eller inderst. Biden er oppe i firserne, og hans kognitive og fysiske forfald er umulig at skjule længere.
Hvis jeg skulle stemme til det amerikanske valg, hvis jeg skulle vælge, hvem der skal kontrollere verdens stærkeste militære kraft og et uforståeligt stort arsenal af atomvåben, så stod jeg med et ubehageligt valg. Valget står mellem Putins mand i vest eller en olding, der snart ikke ved, hvad han selv hedder.
Sandsynligheden for at en eller begge kandidater ikke ender med at stille op til valget er stor. Som jeg før har nævnt, tror jeg, at der er mange der overvejer ALLE optioner i forhold til at sikre at Trump ikke får magten. At Biden rent faktisk falder død om inden valget er en realistisk mulighed, men mere sandsynligt er det, at Biden væltes af hans eget parti. Frem til Demokraternes Konvent til august vil stærke kræfter arbejde for at trække Bidens kandidatur og fremføre en ny kandidat. Formentlig en der hedder Obama.
Tv-debatten i nat mellem Trump og Biden vil gå over i verdenshistorien som den mest uhyggelige politiske debat nogensinde i et demokratisk land. Den udstillede hvordan demokratier kan skade, og måske ødelægge sig selv, ved kun at give dets borgere forfærdelige kandidater. Kandidater, der er så skræmmende inkompetente, at valget kun kan være opstillet af djævelen, og hvor ethvert udfald, uanset hvor utænkeligt og urealistisk, kun kan føre til forfald i demokratiets institutioner.
Debatten mellem Trump og Biden den 27. juni fremviste, hvad det kommende amerikanske valg i sin kerne er. Det er Djævelens Alternativ.
______
Muff
