Gå til hovedindhold

Nyhedsbrev september #2

Kære Hemligtomtar!

Nord Stream eksplosionerne resonerer stadigvæk i Europa. Små tre år efter at det tysk/russiske projekt blev saboteret, står det klart, at fortællingen  - som eksperterne med baggrund i Forsvaret har turneret med - er svækket. Meget lidt tyder på, at Rusland saboterede sig selv ved at sprænge deres primære indkomst kilde, Nord Stream gasledningerne, der måned efter måned finansierede overfaldet på Ukraine. Den tyske anklagemyndighed lader til at have velunderbyggede mistanker mod en række ukrainere for at have planlagt og udført en konspiration, der førte til det Mette Frederiksen lige efter hændelsen kaldte noget af det alvorligste hun kunne forestille sig. Det bemærkelsesværdige er hvordan en af de anklagede ukrainere forsvarer sig. Hans forsvar udstiller hvor mærkeligt og bekymrende Nord Stream sagen er blevet behandlet af statens repræsentanter og DR.

Dagens nyhedsbrev finder du her.

27. oktober: Arven fra Stein Bagger

Kom til foredrag den 27. oktober i København og oplev den ufortalte historie om arven fra IT Factory og Stein Bagger, når Christian Kirk Muff sammen med Allan Vestergaard vil fortælle om indersiden af IT Factory-sagen. Vestergaard går for første gang på scenen og deler sin rå beretning, og du får indsigt i et vanvittigt materiale, som indtil nu kun er blevet set af ganske få. Muff giver et overblik over pengestrømmene fra Danmark og ud i verden - for hvad skete der egentlig med de forsvundne millioner fra IT Factory?

The Conversation

16. november: Visning af Coppolas filmklassiker The Conversation (1974) + talk med tidligere PET-chef Frank Jensen om overvågning 

Vi har lejet Cinematekets store sal for at invitere til en særlig visning af The Conversation, Muffs yndlingsfilm(!), en neo-noir om overvågningseksperten Harry Caul (Gene Hackman), der bliver hyret til at optage en samtale mellem et ungt par, mens de krydser San Franciscos travle Union Square. Coppolas film, der i 1974 vandt Guldpalmen, virkede særligt vedkommende i kølvandet på Watergate-skandalen, som få år tidligere havde åbnet amerikanernes øjne for de alvorlige følger af aflytning.

Aftenen starter med at Frank Jensen fortæller om den hemmelige aflytnings kerneproblem: Hvad taler de om? For en ting er at kende ordene, noget andet er at forstå hvordan de betydningsmæssigt bruges af specifikke mennesker i specifikke situationer. Hvor står den karrusel, der tales om i Det Hemmeligste Af Det Hemmelige? Betyder “måske” ja eller nej? 

Vi glæder os! 

20. november: Hybridkrig og truslen mod Norden


Vi er vidne til, at Rusland fører hybridkrig mod Europa med øget brug af bl.a. desinformation, cyberangreb, spionage og sabotage af kritisk infrastruktur. Hvad har det af konsekvenser for det aktuelle trusselbillede i Danmark og Norden? Kom med til et sjældent udbudt foredrag, hvor Anders Christiansen og Christian Kirk Muff giver deres unikke perspektiv på Europas aktuelle sikkerhedspolitiske situation.

Nu spilles: Død over våben - afsnit 1: 'Han blev skubbet, han blev skubbet'

Død over våben - afsnit 1: 'Han blev skubbet, han blev skubbet'

0:00 / 1:17:40