Nyhedsbrev oktober #3
Kære Hemligtomtar!
I dette nyhedsbrev tager vi afsked med Biden som præsident. Med afsæt i Bob Woodwards nye bog, War, taler vi om hvor højspændt og farlig situationen i Ukraine lader til at have været i efteråret 2022. Det fører til en sammenligning mellem Trump i 2024 og Palme i 1985. Begge politikere stod med en befolkning og et militær, hvor store dele mente, og mener, at de agerer på russernes vegne.
Den ustabile verdenssituation og muligheden for et dysfunktionelt USA i årtier fremover, giver et helt nyt perspektiv på Finland og Sveriges optagelse i NATO. En ny vision for et fælles nordisk forsvar er måske iværksat, og det har smukke perspektiver.
Endelig skal vi høre lidt om knogler og underkendte kilders troværdighed. I Norge.
Og så er det på søndag, at vi afholder foredrag i København! Billetter kan købes her. Dagen efter går turen til Aarhus, hvor vi desværre har udsolgt. Til gengæld er der stadig billetter til foredraget med den russisk-amerikanske historiker Yuri Felshtinsky d. 19. november i København - OBS: Foredraget er rykket fra Sigurdsgade på Østerbro til Grand Teatret i Indre By.
God fornøjelse - og vi ses!

I 25 år har Putin ledet Rusland. I den periode er hans og Ruslands indflydelse på den globale dagsorden næsten steget år for år. Men hvem er Putin? Er han et særligt menneske med en særlig magt eller en repræsentant for en større og skjult magt?
Hør Yuri Felshtinsky fortælle om sine egne oplevelser i Kremls inderkreds, da Putin tog magten, og om Litvinenko, som Yuri i 2002 skrev bogen Blowing Up Russia med. Litvinenko blev i 2006 myrdet med polonium efter at være blevet hjulpet ud af Rusland af Yuri.
Hør også Yuri dele sin analyse af, hvad der er foregået, foregår og vil foregå i den tid, der vil blive kendt som Putins epoke.
Yuri Felshtinsky er en russisk-amerikansk historiker og forfatter. Han har udgivet flere bøger om russisk politik og efterretningstjenester og deltager ofte i internationale medier som ekspert i emner relateret til russisk historie, sikkerhed og statslige strukturer.
Foredragsbilletter kan købes her:

En ø midt i strømmen kan fortælle en historie om en hemmelig verden, hvor gedulgte møder mellem stater, organisationer, virksomheder og politikere har præget vores historie på måder, der er svære at gennemskue. Vi rejser til øen og prøver at forstå hvad vi står på, inden vi rejser videre med én af den kolde krigs mest mystiske figurer. Hånd i hånd med den mørke Forrest Gump besøger vi statskup i flere stater, forsvindinger, mærkelige aftaler og generel hokuspokus. Undervejs står vi af i Italien, hvor Ulrik Skotte tager os ind i et virvar af spejle, dobbeltforræderier, tripleforræderier, falske flag og en generel følelse af, at karrusellen er gået helt amok. Løsningen på Palmemordet som den står at læse i noterne fra én af den kolde krigs mest kyniske mordere, Paraplymorderen fra London, fremlægges.
Foredragsbilletter kan købes her:
